Debatarrangement - Grundtvigs Højskole
VÆR MED, når Europabevægelsen og ni partier varmer op til Europa-parlamentsvalget den 9. juni 2024, med en turné rundt i Danmark.
I samarbejde med Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Moderaterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne besøger vi uddannelsesinstitutioner og andre samlingspunkter med livlige og spændende arrangementer. Du inviteres til en spændende politisk debat om EU’s fremtid, der rækker ud over klasselokalets grænser. Sæt kryds i kalenderen d. 22. april når vi besøger Grundtvigs Højskole og vær med til at udforske EU's betydning for samfundet, uddannelse og kultur. Diskutér, del dine tanker og få indflydelse på Europas fremtid! Uanset om du er politisk garvet eller førstegangsvælger – dette er din chance for at blive hørt.
Se mere på Together EU her.
Kort om Europa Parlamentet Den 6.-9. juni 2024 stemmer europæerne for at vælge de politikere, der skal forvalte borgernes holdninger de næste fem år. Europa-Parlamentet består, efter valget, af 720 medlemmer, der alle er folkevalgte politikere, med repræsentanter fra alle EU-lande. I Danmark skal vi vælge 15 politikere til Europa-Parlamentet. Det er de 15 politikere, der de næste fem år skal varetage Danmarks interesser i EU.
Til debatten deltager Ludvig Goldschmidt (EL), Magnus Ulf Flensborg (SF), Mathias Niebuhr (S), Sigrid Friis (RV), Tobias Marney (M), Jonas Pullich (V), Egil Hulgaard (KF), Mands Strange (LA) og TBA (DD).
Da der er et begrænset antal pladser, er det vigtigt at du tilmelder dig debatten her.
Ansvaret for indholdet er alene Europabevægelsens.