Liberal Alliance

Dit Europa-Parlamentsvalg 2024

Partiets Europapolitik

EU’s vigtigste rolle er at sikre frihed, fred og fremgang. Derfor vil vi kæmpe for, at EU fokuserer sine indsatser på netop dét, mens vi samtidig gerne ser EU droppe al detailstyring og blande sig pænt uden om nationale anliggender.

Det europæiske samarbejde har i vores optik en stærk eksistensberettigelse på flere plan.

Med Putins pludselige invasion af Ukraine er den geopolitiske situation mere anspændt. Derfor har vi et stort behov for en union, der, kan skabe fred på det europæiske kontinent og sikre Europa den styrke, vi har brug for i den nye virkelighed.

Vi tror på, at frihed kan skabe fremgang, der kan mærkes i danskernes hverdag. Det kan være i form af banebrydende innovation eller afgørende klimaløsninger. EU skal sikre rammerne for, at fremskridtene sker på vores kontinent.

Det skal vi gøre ved at kæmpe endnu mere for at styrke det indre marked og sikre den globale konkurrence, mens vi fravrister os tendenserne til navlebeskuende protektionisme. Ingen fremskridt er nogensinde udgået fra politikeres unødige overimplementering af EU-regulering, og derfor skal vi fjerne bureaukratiske byrder for erhvervslivet.

EU skal ikke blande sig i social, eller arbejdsmarkedspolitik, fordi borgerne og politikerne i de respektive lande sagtens kan finde ud af at løse den slags selv.

Lad os derfor skabe et stærkere, men slankere EU. Liberal Alliance er klar til opgaven.
Hvorfor skal du stemme på os?
Du skal sætte dit kryds ud for Liberal Alliance, hvis du mener, at vi bedst løser de globale problemer i fællesskab, mens mindre anliggender må stå de enkelte borgere og medlemslande frit for. Vi mener, at vi bedst løser klimaproblemerne eller stopper de store migrantbevægelser mod Europa ved at arbejde sammen i EU. Til gengæld ser vi intet behov for en union, der blander sig i, hvor lang tid forældre skal tage barsel, eller om du må drikke af et plastiksugerør.

Hvis du mener det samme, og du tror på frihed, fred og fremgang, så sæt dit kryds ved Liberal Alliance den 9. juni.

Hvem er Liberal Alliance?

Liberal Alliance er et borgerlig liberalt parti med rødder dybt begravet i den liberale tankegang. Vi er et parti, der sætter borgeren før systemet og kæmper for at minde hinanden, systemet og danskerne om, hvem der er til for hvem. 
I dagligdagens sætter alt for mange partier nemlig systemet først, og derfor bliver megen politik alt for styrende og indgribende. Den tankegang hersker også i Bruxelles, og derfor er Liberal Alliances fremmeste opgave at slå et slag for den liberale sag – friheden.

Mærkesager

I Liberal Alliance kæmper vi for et blåt Europa, der effektivt kan navigere gennem EU's fælles internationale udfordringer: Et Europa, der resolut står op imod Putins gangstervælde; et Europa, der modarbejder unødvendige og overdrevne reguleringer fra Bruxelles, som underminerer vores konkurrenceevne; et Europa, der aktivt fremmer en markedsdrevet grøn omstilling. Dette blå Europa vil være en bastion for nærhedsprincippet og erkende, at fælles udfordringer kræver fælles løsninger, men at det er ikke muligt at skabe et paradis fra Bruxelles, da EU’s styrke ligger i dets mangfoldighed med 27 unikke medlemslande, som hver har deres egne behov og udfordringer.
Besøg vores hjemmeside »
Vi skal indføre én 1 regel ind - 2 regler ud. Ved at afskaffe to regler, før vi kan lave én ny, vil vi få en slankere, men stærkere lovgivning med færre unødige benspænd for dig, og vores virksomheder.
Et slankere EU. Hverken EU eller den danske stat skal blande i sig i din barsel. Barselsdirektivet, mindstelønsdirektivet, tidsregistreringsdirektivet og viser at på visse områder, så blander EU sig for meget.
EU skal have en ensartet CO2-afgift for alle industrier. Atmosfæren er ligeglad med, hvorvidt det er polsk CO2-udledning eller dansk CO2-udledning. Derfor skal EU indføre en fælles beskatning af CO2-udledning.
Modtagercenter udenfor EU’s grænser. Vi ønsker at oprette fælles modtagecentre i sikre tredjelande med inspiration fra aftalen, så vi har en bedre kontrol ved vores ydre grænser.
Vi skal investere mere i forsvarsproduktion. Vi ønsker at styrke forskningen i og udviklingen af militært materiel gennem en fælles EU-indsats.

Vores kandidater

Læs mere og følge vores kandidater i løbet af valgkampen til Europa-Parlamentet 2024
Henrik Dahl
Mads Strange
Thorbjørn Jakobsen
Carsten Normann
Helle Jensen
Martin Sibast Laugesen
Martin Bech
Thomas Vesth
Nikolaj Steffenauer
Danny Malkowski
Henriette Søvind
Lars Høyer Holmqvist
Marc Alex Ib Uhrenholt
envelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram