Socialistisk Folkeparti

Dit Europa-Parlamentsvalg 2024

SFs Europapolitik

SF vil gøre Europa til en grøn supermagt

I fremtiden skal resten af verden tænke på Europa som en grøn supermagt.

Et kontinent med fjorde og have fulde af liv. Et kontinent med vild natur, sommerfugle, insekter og bier. Med ordentlig dyrevelfærd, ren natur, ren luft og rent drikkevand. Et klimaneutralt kontinent med vindmøller, solceller og de stærkeste grønne virksomheder i verden. Et reelt grønt foregangskontinent.

Europa skal være det kontinent, som alle andre i verden kigger på, når klima-, miljø- og biodiversitetskrisen skal løses. Vi skal gå forrest.

For at det skal lykkes, bliver det kommende Europa-Parlamentsvalg afgørende. Vi skal vælge nogle visionære politikere, som med beslutsomhed og kærlighed vil sikre store grønne fremskridt – små skridt er ikke nok for at sikre en grøn fremtid for kommende generationer.
Europa står over for en skillevej. Højrefløjen er i fremgang og forsøger at rulle vores grønne fremskridt tilbage. Det må ikke ske.

Heldigvis er der et alternativ. For en stemme på SF er en stemme på selve hjertet af den grønne europæiske bevægelse. SF er en del af det europæiske grønne parti og den grønne gruppe i Europa-Parlamentet. Vi er fast besluttede på at skabe en europæisk grøn folkebevægelse, så vi kan sikre de løsninger, der beskytter vores natur og styrker vores fællesskab. I en tid, hvor klimaet og naturen lider, skal vi handle – for vores børns fremtid.

Vælg sommerfuglen. Vælg rent drikkevand. Vælg fiskene i fjordene. Vælg klimaet. Vælg grønne arbejdspladser. Vælg grønt håb.

Vælg SF.
Hvorfor skal du stemme på os?

Stem på et grønt og solidarisk Europa .

Siden vores indtog i EU-Parlamentet i 70’erne har vi aktivt kæmpet for et grønnere og mere solidarisk Europa.

Det er stadig kendetegnene for SF’s daglige politiske arbejde i Europa-Parlamentet.

Den grønne omstilling kan kun lykkes, hvis det ikke sker på bekostning af vores velfærd og livskvalitet. Derfor skal vi intensivere indsatsens for at sikre sunde og velbetalte jobs til alle europæer – der kan arbejde – i tråd med den grønne omstilling.

Men kampen om et grønt og solidarisk Europa kan ikke kæmpes alene. Hvis vi skal blive ved med at gøre en forskel, har vi brug for din stemme.

Hvem er Socialistisk Folkeparti?

SF er Danmarks grønne og internationale parti.

SF’s EU-politik vægter et grønt og solidarisk Europa!

Vi er en garant for, at Europa bevæger sig i en bæredygtig retning, hvor klimaet, naturen og menneskerettigheder er topprioriteter.

Hver dag giver SF og De Grønne den politiske højrefløj kamp til stregen i EU-Parlamentet.

Vi tror på, at fælles løsninger i EU er vores bedste og mest effektive svar, når Europa udfordres af klimaforandringer, biodiversitetskrise, skattefusk, social dumping og fattigdom.

Vi tror på, at landbruget kan drives meget grønnere end i dag og fødevareproduktionen mere bæredygtigt. Og vi giver ikke op, når kemilobbyen med alle sine muskler modarbejder vores evige kamp om en renere natur, fri for kemi og sprøjtemidler.

Mærkesager

Vi skal have en togtrafik i verdensklasse! Tænk, hvis man kunne hoppe på en hurtig togforbindelse tværs igennem Europa, der ville gøre det langt mere attraktivt at tage toget frem for flyveren. Tænk at lægge sig til at sove i et nattog fra København og vågne til synet af Eiffeltårnet og duften af baguettes den næste morgen.

Og så tænk, hvis der var tryghed og fair løn på alle europæiske arbejdspladser.

Ja, vi har store ambitioner på Europas vegne. Men det kan lade sig gøre.
Besøg vores hjemmeside »
Et grønt tognet igennem hele Europa.
Rent drikkevand, rene fjorde og hav og et grønt landbrug.
Stop forurening fra kemi og sprøjtemidler.
Naturen skal tilbage i hele Europa: Plads til sommerfuglene, bierne og insekterne.
Styrk trygheden: Fair løn og gode arbejdspladser i hele Europa

Vores kandidater

Læs mere og følge vores kandidater i løbet af valgkampen til Europa-Parlamentet 2024
Kira Marie Peter-Hansen
Rasmus Nordqvist
Villy Søvndal
Rikke Lauritsen
Magnus Flensborg
Kristine Amalie Rostgård
Melina Andersen
Taner Genc
Andreas Grosbøll
Michael Egelund Andersen
Joan Kragh
Thue Grum-Schwensen
Mads Hvid
John Brandt
Anders Bøge
Pia Lieberknecht
Emil Jørgensen Njor
Elias Julius Binggeli
Kim Elmose
Allan Søgaard-Andersen
envelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram